Almindelige bemærkninger:

 

Baggrunden for forslaget:

Ilinniarfissuaq har gjort Direktoratet opmærksom på nogle uhensigtsmæssigheder i den eksisterende Landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen.

Det er specielt § 3, stk. 2, der begrunder, at Landsstyret fremsætter nærværende forslag. I § 3, stk. 2 i den gældende forordning kan ansøgere med anden relevant boglig uddannelse søge om optagelse på den decentrale læreruddannelse, men i § 3, stk. 1, som omhandler optagelse på den decentrale læreruddannelse, stilles der ingen krav om en boglig uddannelse.

Der er derfor et behov for en præcisering af optagelseskravene til den decentrale læreruddannelse og samtidig et ønske om en forenkling (deregulering) af optagelsesprocedurerne til såvel den centrale som den decentrale læreruddannelse.

Forslagets indhold:

Forslaget indeholder en ændring af § 2, stk. 2-3 samt § 3, stk. 2-3.

I den gældende Landstingsforordnings § 2, stk. 2 og § 3, stk. 2 stilles der krav om, at Landsstyret i hvert enkelt tilfælde skal godkende det relevante i den pågældende uddannelse. I praksis har det været Ilinniarfissuaq, der har vurderet det relevante i de uddannelser, ansøgerne har haft. Hvilket det også efter Landsstyrets opfattelse bør være, idet det er rektor, der har ansvaret for optagelse, og samtidig har rektor såvel det administrative som det pædagogiske ansvar over for landsstyret.

Der bør være en sammenhæng mellem kompetence og ansvar.

Nærværende forslag tillægger rektor enekompetence til at optage ansøgere, både de, der har krav på optagelse efter § 2, stk. 1, og de, der optages efter konkret individuel vurdering efter § 2, stk. 2 og § 3, stk.1 og 2. Det forudsættes dog, at rektor fortsat i videst mulig omfang inddrager lærerrådet.

Administrative og økonomiske konsekvenser:

Forslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringerne består i, at rektor selv vurderer, hvilke uddannelser der kan anses som relevante, uden at det skal forelægges Landsstyret (Direktoratet).

I den gældende lovgivning er de relevante uddannelser begrænset til de boglige uddannelser. Denne begrænsning er ikke opretholdt, idet der kan opstå tvivlspørgsmål om hvilke uddannelser, der defineres som boglige. Se i øvrigt bemærkninger til § 3, stk. 2.

Bestemmelsen præciserer, at rektor kan optage andre ansøgere med anden relevant uddannelse. Endvidere er det rektor selv, der vurderer, i hvilket omfang andre interne råd skal indgå i vurderingen af optagelsen af ansøgere. Efter den gældende Landstingsforordning skal rektor efter samråd med lærerrådet træffe afgørelse om, hvilke ansøgere, der skal optages.

Til nr. 2

§ 3, stk. 1, nr. 1 er en ny bestemmelse, der klart stiller krav om, at ansøgeren skal have faglige forudsætninger, der er sammenlignelige med optagelse på den centrale læreruddannelse. Det betyder, at ansøgere med en gymnasial uddannelse eller eksempelvis en EVU´er som ligeledes er sammenlignelig med en gymnasial uddannelse, vil kunne optages efter § 3, stk. 1, såfremt ansøgeren opfylder de øvrige betingelser i stk. 1, nr. 2-5.

I § 3, stk. 1, nr. 2 er der foretaget nogle sproglige ændringer. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer.

I § 3, stk. 1, nr. 3 er "relevant erhvervsarbejde" ændret til "erhvervsarbejde". Det primære ved kravet om erhvervsarbejde er, at ansøgeren har en arbejdsmarkedstilpasning, der har givet en erfaring, som kan anvendes i det videre arbejde inden for folkeskolen. Erhvervstilpasningen som lærer vil ske igennem uddannelsesforløbet. Desuden er det vanskeligt i forbindelse med optagelse at vurdere, hvilke erhverv der bør anses som relevant. Det vil eksempelvis være vanskeligt at afvise en fisker/fanger på grund af, at erhvervsarbejdet er irrelevant.

§ 3, stk. 1, nr. 4 er gjort mere fleksibel. Den tilsvarende gældende bestemmelse i § 3, stk. 1 nr. 3 fastslår, at ansøgeren skal have forsørgerpligt, der hindrer fraflytning fra hjemkommunen. Samtidig kræves der, at mindst det sidste år skal foregå på Ilinniarfissuaq. Ordet "hindrer" er på denne baggrund ændret til "vanskeliggør". Dette medfører, at bestemmelsen bliver tilrettet, så den er i overensstemmelse med praksis.

§ 3, stk. 1 nr. 5 er ny. Det er dog ikke et nyt krav, men i forslaget sættes det ind som en del af optagelsesbetingelsen. Det medfører, at når Ilinniarfissuaq fremsender en bekræftelse på optagelse, så skal det i skrivelsen fremføres, at "du er optaget på betingelse af, at du har sikret dig ansættelse i studietiden som timelærer i folkeskolen.".

Bestemmelsen er enslydende med § 2, stk. 2. Rektor får en større mulighed for at foretage en individuel konkret vurdering af hver enkelt ansøgers kvalifikationer for optagelse til uddannelsen, idet relevant boglig uddannelse er ændret til relevant uddannelse. Det er ikke hensigten at slække på kravene til optagelse på uddannelsen, men derimod at undgå en eventuel fortolkningstvivl om hvilke uddannelser, der giver adgang til uddannelsen.

Det vil typisk være ansøgere med mindre boglige uddannelser, der optages efter stk. 2, idet de boglige uddannelser i større omfang vil kunne sammenlignes med en gymnasial uddannelse. Disse ansøgere vil derfor blive optaget efter stk. 1.

Ved relevant uddannelse forstås blandt andet en erhvervsmæssig grunduddannelse suppleret med noget efteruddannelse, merkonomuddannelse, teknonomuddannelse, tandklinikassistentuddannelsen m.fl.

§ 3, stk. 4 er ny. Rektor får mulighed for at dispensere fra alderskravet, således at lidt ældre ansøgere vil kunne optages, såfremt vedkommende i øvrigt opfylder de andre betingelser i stk. 1. Rektor kan fravige kravet både for ansøgere , der optages i henhold til stk. 1 og stk. 2.

Til nr. 3

Landsstyret bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den decentrale læreruddannelses struktur og opbygning. Landsstyret har blandt andet til hensigt i bekendtgørelse at fastsætte bestemmelser om, hvor stor en del af uddannelsen der som minimum skal foregå ved Ilinniarfissuaq, og hvor stor del der skal foregå ude i folkeskolen, hvor den studerende er ansat. Endvidere er det hensigten at fastsætte bestemmelser om konsekvenserne ved, at ansættelsesforholdet ophæves eller midlertidigt ophæves, herunder de studerendes mulighed for at genoptage uddannelsen.

Landsstyret anser det som en forudsætning for at gennemføre uddannelsen, at den studerende under hele uddannelsesforløbet er ansat som timelærer ved en folkeskole. En opsigelse af ansættelsesforhold, såvel fra kommunens som den studerende side, vil medføre, at uddannelsesforløbet afbrydes. Den studerende vil dermed på ny skulle søge ind på uddannelsen, såfremt den studerende på et senere tidspunkt får ansættelse igen. Der vil i disse tilfælde kunne gives merit for den del af uddannelsen, der tidligere er gennemført. Afgørelse om merit afgøres af rektor i forbindelse med optagelsen. Det er ligeledes rektor, der fastlægger uddannelsesforløbet for en studerende, der får merit, og dermed træffer afgørelse om, på hvilket tidspunkt den studerende kan påbegynde uddannelsen.

 

Til § 2.

Årsagen til, at Landstingsforordningen skal træde i kraft den 1. juni er, at det næste hold til den decentrale læreruddannelse påbegyndes primo januar 2002. Ansøgerne får meddelelse om henholdsvis optagelse og afslag i juni måned.